Seneste artikel

Øjeblikkets skønhed

Anna Sybergs (1870-1914) tilgang til kunsten kan anskues som et ’tilblivelsens rum’; som et sted, hvor et kunstnerisk og æstetisk nu bliver til. Denne artikel undersøger, hvordan nuets skønhed – eller øjeblikkets skønhed – kan iagttages både i Anna Sybergs akvareller og i den måde, hun har arbejdet som kunstner.

Af Sofie Olesdatter Bastiansen Udgivet april 2022

Om Perspective

Perspective er et digitalt tidsskrift for forskningsartikler, der udspringer af arbejdet med dansk kunst. Artiklerne handler især om den kunst, der findes på danske museer og formidler museologisk stof med afsæt i dansk museumspraksis. 

Det reducerede værk: Datavisualisering af tusindvis af værkfotografier

Denne artikel introducerer til feltet digital kunsthistorie med afsæt i en case: en visuel analyse ved hjælp af kunstig intelligens af digitale værkfotografier fra SMK – Statens Museum for Kunst. Desuden forklares en række emner og begreber, som har betydning for arbejdet med visuelle problemstillinger på det digitale felt.

Det forløsende stik. Anna Anchers 'En vaccination'

I artiklen kontekstualiseres Anna Anchers maleri 'En vaccination' fra 1899 og datidens sundhedsfremmende tiltag. På uventet vis har Anchers maleri fået en fornyet aktualitet, og denne artikel udgives samtidigt med at den danske befolkning vaccineres mod Covid-19 for at bekæmpe en global pandemi.

Chok – Vilhelm Bjerke Petersen og hans surrealismeudstilling på Den Frie i 1935

Artiklen undersøger Vilhelm Bjerke Petersens (1909-57) surrealistiske indsats i 1930erne – herunder udstillingen kubisme=surrealisme, som blev vist på Den Frie Udstillingsbygning i 1935.

Danmark ved Venedigbiennalen 1940-1960: Den nationale vej mod international udstillingssucces

I artiklen analyseres Danmarks deltagelse i Venedigbiennalen i perioden 1940-60 – herunder den danske deltagelse i den fascistiske ”Krigsbiennale” under 2. Verdenskrig.

Den sorte havfrue

Denne artikel situerer I am Queen Mary (2018) – af de to kunstnere La Vaughn Belle fra Jomfruøerne og dansk-caribiske Jeannette Ehlers – og undersøger receptionen af skulpturen og perspektiver til andre sorte kunstneriske praksisser på tværs af Atlanterhavet.

Nationens skæbne: Nornerne i dansk kunst 1780-1850

I den nordiske mytologi er nornerne er en gruppe af overnaturlige væsener. I artiklen analyseres, hvordan nornerne er blevet portrætteret i dansk kunst, og deres betydning for opbygningen af en dansk national identitet i 1800-tallet.

Wilhelm Marstrand – En kosmopolit fanget i billedstrømmen

Artiklen er en del af en artikelserie om Wilhelm Marstrand (1810-1873), som er udgivet i forbindelse med udstillingen Wilhelm Marstrand – Den store fortæller, 2020-21, på Fuglsang Kunstmuseum, Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet.

Tæt på. Wilhelm Marstrands portrætter

Artiklen er en del af en artikelserie om Wilhelm Marstrand (1810-1873), som er udgivet i forbindelse med udstillingen Wilhelm Marstrand – Den store fortæller, 2020-21, på Fuglsang Kunstmuseum, Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet.

National kunst & national kunst. Wilhelm Marstrand og P.C. Skovgaards opfattelser af national kunst omkring 1854

Dagbladet proklamerede i 1854 at der fandtes to kliker i den danske kunstverden: den nationale og kosmopolitiske. Denne artiken diskuterer Wilhelm Marstrand og P.C. Skovgaards placering i den samme nationale klike og deres forskellige opfattelser af national kunst.

Fra Italien med kærlighed – til Danmark. Wilhelm Marstrands og P.C. Skovgaards ophold i Venedig i 1850’erne

Artiklen er en del af en artikelserie om Wilhelm Marstrand (1810-1873), som er udgivet i forbindelse med udstillingen Wilhelm Marstrand – Den store fortæller, 2020-21, på Fuglsang Kunstmuseum, Nivaagaards Malerisamling, Ribe Kunstmuseum og Skovgaard Museet.

Uden årstal. Hans Smidths placering i dansk kunst

Hans Smidth (1839-1917) var i sin samtid en anerkendt kunstner. Dog findes der få malerier med en sikker datering, hvilket har bidraget til en mere usynlig position i dansk kunsthistorie. Denne artikel undersøger den udfordring, der knytter sig til en efterfølgende datering af hans kunst.

”Hvorfor vil du danse, når franskmændene fløjter?” Joakim Skovgaard og Atelier Bonnats første danske elever

Artiklen undersøger effekten af danske kunstneres ophold i Paris fra midten af 1870’erne til starten af 1890’erne, hvor flere studerede hos den franske maler Léon Bonnat (1833-1922) på hans Atelier Bonnat.

Elefanten i rummet. Efterkrigstidens menneskeskildringer i Danmark og Tyskland

I godt 20 år efter Anden Verdenskrigs afslutning udgør menneskefiguren det, som man kan kalde for ’elefanten i rummet’ inden for den tyske kunst. Artiklen perspektiverer de danske menneskeskildrere – repræsenteret ved Palle Nielsen og Dan Sterup-Hansen – til samtidens tyske kunstscene. Først i 1965 går Georg Baselitz i gang med sin omfattende serie af skildringer af det faldne menneske.

Introduktion: Kristian Zahrtmann - Queer, kunst og lidenskab

5 artikler om Kristian Zahrtmann (1843-1917) som queer kunstner.

Liv, værk og hjem-sted: Et queer portræt af Kristian Zahrtmann

Efter år 1900 skaber maleren Kristian Zahrtmann (1843-1917) en queer persona, der ikke kan adskilles fra oplevelsen af hans værker. Han indbygger referencer på kryds og tværs til sig selv, til sine drømme og til det hjem, der i tidens forståelse af privatsfæren nødvendigvis må forstås som et selvportræt.

Zahrtmanns symposion: Etik, historie og begær

Scenen til Kristian Zahrtmanns (1843-1917) Sokrates og Alkibiades fra 1911 er taget fra Platons Symposion, som var en af de mest brugte referencer for homoseksuelle mænd i Zahrtmanns samtid. Michael Hatt argumenterer for, at Zahrtmanns brug af Symposion adskiller sig væsentligt fra den typiske brug af antikken som forsvar for eller symbol på mandlig homoseksuel kærlighed.

Alternative kvinderoller i Kristian Zahrtmanns historiemalerier

Kristian Zahrtmann (1843-1917) udførte en lang række malerier af kvinder hentet fra historiens og litteraturens verden. Hvad sker der, når billederne ”vendes på hovedet” i en queer fortolkning af maskulinitet og performance?

Nakna män, blickar och begär. Kristian Zahrtmann i nordiskt perspektiv

Kristian Zahrtmanns (1843-1917) konstverk tillåter betraktaren att frossa i manlig skönhet – målningarna ger betraktaren generös tillgång till att betrakta män och deras företräden. Zahrtmann var inte ensam om att intressera sig för nakna män som motiv under det tidiga 1900-talet. Paralleller inom den nordiska konsten ger ytterligare perspektiv och visar på andra konstnärer som med sina verk bidrar till en utbredd dyrkan av vältränade manskroppar.

Perception af grøn og rød, gul og blå. Maleri og farveændring i værker af van Schrieck og Weie

Hvad sker der med vor perception af kunstværker, når pigmenter eller farvestoffer blegner eller er forvundet? Kan øjet kompensere for det uigenkaldeligt mistede eller efterlades vi med en amputeret oplevelse af værket? To eksempler fra henholdsvis 1600-tallet og det 20. århundrede giver et svar.

Den sorte krops plads i den hvide historie: Jeannette Ehlers’ dekoloniale undersøgelse af “den vestlige modernitets mørkeste side”

De europæiske lande er blevet kritiseret for at fastholde koloniale tankegange og et hvidt overherredømme. Denne artikel spørger: Kan samtidskunst medvirke til at ”dekolonisere” og gentænke den nationale historie og identitet samt skabe rum for racialiserede kroppe i vestlig (kunst)historie?

”Først tegne, så male”. P.C. Skovgaard som tegner

Skovgaard tegnede livet i gennem og mestrede mange tegneteknikker. Denne artikel inddrager et varieret udpluk af hans meget omfattende produktion af tegninger og giver et nuanceret indblik i hans tegnede univers - fra de tidligste børnetegninger i 1820’erne til de sidste i midten af 1870’erne.

Billedseriens topologi. Det singulære og det sammensatte i Kandinskys Små verdener

Hvad er sammenhængen mellem det enkelte billede og den serie, det indgår i? Med Kandinskys Små verdener som eksempel undersøger artiklen billedserien som særlig billedkategori.

En national samling på tegnebrættet. Centre for indsamling af danske tegninger 1810-45

Idéen om en central samling af danske tegninger opstod allerede i første halvdel af 1800-tallet, og de tidligste tilløb til en sådan samling har fortsat stor betydning for vores forståelse af landets tegnekunst.

Girolamo Troppas ”4 Stykker af gamle Filosoffer”

Kan Girolamo Troppas serie betragtes som en visualisering af selve den guddommelige inspiration? Og hvem er de fire ”filosoffer” egentlig? Artiklen diskuterer disse spørgsmål, men ser også på Troppa som kolorist og malervirtuos.

Humorist i hagekorsets skygge

Hvor tæt var Storm P.s forbindelse til de tyske, nationalistiske bevægelser i 1930'erne og '40'erne – sympatiserede han egentlig med nazismen? Artiklen her går i dybden med det kontroversielle spørgsmål, som Weekendavisen i 2008 knyttede til Danmarks folkekære kunstner og humorist.

Flaskepost til Systembolaget

Knud Pedersen fik idéer og realiserede dem ét skridt ad gangen. Hans projekt med Systembolaget begyndte som en udstilling, men endte som en øvelse i at få folk til at deltage, uden at de selv er klar over det.

Salvator Rosas Demokrit og Diogenes i København

Kan Salvator Rosas malerier af Demokrit og Diogenes betragtes som billeder på et stoisk kunstner-jeg og bestræbelsen på at skabe sublim kunst? Artiklen kaster lys over det komplicerede stof.

Zink, afskalninger og Harmoni i blåt

Pigmentet zinkhvidts mulige indflydelse på nedbrydningsproblemer i malerier af P.S. Krøyer.

Eckersberg's satire on the subject of playing the lottery underwent a significant change from drawing to graphic series; a development that may well have saved him from compromising his career.

Jøden der forsvandt. C.W. Eckersberg og satiren

Eckersbergs satire over lotterispillet undergik en ikke ubetydelig forandring fra tegning til grafisk serie. En ændring, der måske hjalp ham til at undgå en karriereødelæggende dumhed.

”Barbermaleren” John Christensen, en kultskikkelse i mellemkrigstidens kunstliv

"Barbermaleren" John Christensen gik fra feteret medlem af dansk kunstliv til marginaliseret skikkelse i kunsthistorien. Her kastes nyt lys over John C. og hans placering i sin tids kunst.

For morskab og for penge. Det danske friluftsmaleri i 1820’erne

Indførelsen af friluftsmaleriet i Danmark i 1820’erne har hidtil været tilskrevet Eckersberg, men initiativet til at male i det fri skal findes hos akademieleverne selv.